AAB Afdeling 81

Et godt sted at bo. Midt i byen

Kælderrum

Alle lejligheder har et kælderrum. Kælderrummene er meget forskellige, hvor enkelte er reelle rum og andre er trådbure.

Det enkelte kælderrum er tinglyst med et nummer, der svarer overens med den lejlighed, som du lejer. Dit kælderrumsnummer svarer til det tredje ciffer i dit lejemålsnr. Det betyder, at lejemål 1-81-17-4 har kælderrum nr. 17. Da kælderrummet er tinglyst til lejemålet, er det ikke muligt at bytte kælderrum lejemålene imellem.

 

Hæv dine ejendele fra gulvet
Afdelingen har desværre flere gange haft vand i kælderen, og vi opfordrer derfor til, at man hæver alle sine ting min. 10 cm fra gulvet ved hjælp af reoler eller andet.

Du kan rekvirere europapaller hos afdelingsbestyrelsen, se Beboerservice. Send en mail med ønsket antal, så vender vi tilbage.

 

Hjælp afdelingen i tilfælde af skybrud
I tilfælde af skybrud har afdelingen indkøbt pumper, der virker som en vandstøvsuger. Hvis du har hævet dine ting fra gulvet, kan vi komme ind under og suge vand ud. Det er godt for dine ejendele og bygningen. Sæt derfor aldrig papkasser eller andre genstande, som suger vand, direkte på gulvet.
Brugervejledning til vandstøvsuger

 

Forsikring i tilfælde af skybrud
Det er din egen indboforsikring, der dækker evt. skade eller tyveri fra kælderrum, så vær opmærksom på, at din indboforsikring dækker de reelle værdier i rummet.